Opstilling
Parvis. Herren holder med højre hånd over damens venstre håndryg. Armene fri hængende, eller som i ældre tid, underarmen vandret. Herrens underarm hvilende på damens.
Forklaring
¤¤Sønderhoningtrin danses med en tretælling:
¤¤Herren:
1¤¤Venstre fod sættes skråt frem til venstre og samtidig drejes ¼ omgang ret om.
2¤¤Der drejes nu ½ omgang ret om, og højre fod sættes lidt ved siden af venstre fod med en lille bøjning i knæene (vægten lægges begge fødder).
3¤¤Nu drejes ¼ omgang ret om, og højre fod sættes lidt frem - igen en lille bøjning i knæene.
¤¤Damen:
1¤¤Fødderne samles.
2¤¤Højre fod sættes frem, og samtidig drejes ¼ omgang ret om med en lille bøjning i knæene.
3¤¤Under ½ omdrejning ret om sættes venstre fod et langt skridt fremad - der drejes igen ¼ omgang ret om, og man er nu klar til at begynde forfra ved at samle fødderne. Herren har altså bøjning i knæene på 2 og 3, damen kun på 2.
¤¤Skønt musikken står i 2/4 takt, bruges der altså en tretælling til udførelsen af trinnet, og der danses derfor 5 sønderhoningtrin i 8 takter. Man kan begynde og afslutte omdansningen, når man vil. Dansen skal gå jævnt, sejgt og duvende, uden nogen pludselig ændring i bevægelseshastigheden. Ved promenaden skal der begyndes med udvendig fod. Så har man straks det rette forhold ved fodskiftet i sønderhoningtrinnet.
¤a)¤Parret går modsols i salen, almindeligvis i 8 takter. - Undertiden kunne damen på de 2 sidste takter (4 trin) gå 1 omgang modsols om herren.
¤b)¤Herren fører damens venstre hånd om på hendes ryg. Damen lægger sin højre hånd på herrens venstre skulderblad, hvorefter herren fatter om damens venstre hånd med egen venstre.Med denne fatning danses der ret om med sønderhoningtrin.
¤¤
¤¤Uddrag af et gammelt brev fra N. Th. Brinch, med beskrivelse af dansens karakter:Det er vel de færreste, som er klar over, at sønderhodansen symboliserer sejlskibsfarten og har tradition. Jeg skal herved forsøge at illustrere det for Dem.Når herren tager damen i hånden og går rundt på gulvet, så er de to en enhed og repræsenterer er sejlskib, som sejler rumskøds eller for god vind. Damen skal helst gå et par tommer foran herren i ydercirklen; når herren så svinger med hånden, og de danser rundt bryst mod bryst, så kaldes der for, at de går over stag, et udtryk for et sejlskib, som vender.Dansen i hvingelen, som den kaldes, skal danses med synk i knæene (man skal ikke gå rundt), den symboliserer et skib i søgang, kan bedst danses efter de gamle dansemelodier.
Trin
- gangtrin
- sønderhoningtrin
