Hellesens Vals

Dansenavn
Hellesens Vals
Egn
Thy
Takt
3/4
Trinbeskrivelse
valsetrin
Hæfte
Gamle danse fra Mors og Thy
Side
62

Forklaring

1-4¤a)¤1. og 2. par danser kreds ½ omgang medsols, 4 valsetrin.
5-8¤¤1. og 3. par danser kæde, ½ omgang, 4 valsetrin. 1. par + ¼ omgang, så herren kommer over i damerækken og damen i herrerækken.
1-4¤¤1. og 3. par danser kreds medsols ½ omgang, 4 valsetrin.
5-8¤¤1. og 2. par danser kæde ½ omgang, 4 valsetrin, 1. par + ¼ omgang, og alle er nu atter på egne pladser.
9-16¤b)¤1. herre og dame giver hinanden højre hånd som til kæde, danser forbi hinanden og videre, herren: Bag om 2. dame, ind mellem 2. og 3. dame, over mellem 2. og 3. herre, bag om 3. herre og ind mellem 3. og 4. herre. Damen: Bag om 2. herre, ind mellem 2. og 3. herre, over mellem 2. og 3. dame og bag om 3. dame og ind mellem 3. og 4. dame, 8 valsetrin. Sidste kryds som om man giver højre hånd.
9-16¤¤1. par tager alm. enhåndsfatning, og danser op mellem rækkerne, ud for 2. par skilles de, danser uden om 2. par (herre om herre og dame om dame) og ind mellem 2. og 3. par, 8 valsetrin. Fig. I
¤¤vis_fig(1)
|:17-24:|¤c)¤1. og 2. par alm. fatning, parvis i kreds efter hinanden, 1. par slutter på 2. pars plads, 16 valsetrin.
¤¤Når 1. par danser kreds med 4. par, begynder 2. par samtidig med 3. par.
¤¤Når 1. par er nået ned til næstsidste plads i rækken, må det under musik |:1-8:| danse kreds og kæde med sidste par, og krydset under musik |:9-16:| danses ved, at damen krydser først, og derefter krydser herren. Valsen op mellem rækkerne stryges altså for disse 2 pars vedkommende.
¤¤Se fig. II. Damerne 8 valsetrin. Herrerne 8 valsetrin.
¤¤vis_fig(2)
¤¤Bemærkning PMø: Når en 3-parsfigur danses af 2 og 2 par, kan 1. parret på næstsidste plads ikke frit danse med sidste par som beskrevet, idet sidste par også samtidig skal danse med 3. sidste par i 5-8 og 1-4.I originalbeskrivelsen står der intet om afslutningen, og intet om, at "Når 1. par danser kreds med 4. par, begynder 2. par samtidig med 3. par." I samtidige noter til dansen bemærkes, "at kæderne skal gå den rigtige vej" (=herrerne medsols og damerne modsols). Dette kan kun lade sig gøre (og er forklaringen på den ¼ omgang) "Når 1. par danser kreds med 5. par, begynder 2. par samtidig med 3. par". Dvs. 3-parsfiguren danses af 3 og 3 par, og 1. par på næstsidste plads kan nu danse med sidste par som beskrevet.

Nodefil

194 Hellesens Vals.jpg

Trin

  • valsetrin
Danseopstilling
alm. rækkeopst.